Korte Hæklede Pulsvarmere
Hæklede pulsvarmere
Størrelse: Voksen
Niveau: Begynder
Intro
Varm dine hænder med stil og komfort med disse skønne korte hæklede pulsvarmere lavet i det bløde og luksuriøse Honey Bunny garn fra Hobbii. Disse pulsvarmere er det perfekte tilbehør til at holde kulden på afstand, mens du stadig bevarer din elegante stil. Med den lette tekstur og det unikke design vil disse pulsvarmere hurtigt blive dine favoritter i garderoben.
- ÅRETS HÆKLEHIT "Julemandens Hjemmesko"
Notat
- Hvis du får problemer i opskriften, kan du finde en gratis videovejledning på min YouTube kanal ”Guldsnoren”.
- Opskriften er designet til at passe de fleste håndstørrelser, men du kan nemt tilpasse størrelsen ved at justere antallet af masker.
Forkortelser:
LM = Luftmaske
M = Maske
FM = Fastmaske
BMFM = Fastmaske I bagerste maskeled
Materialer:
Garn: 35g Honey Bunny fra Hobbii (Super bulky)
Saks
Stoppenål
Så lad os komme i gang og hækle disse dejlige pulsvarmere, der holder dig varm og stilfuld, uanset om det er en kølig efterårsdag eller en kold vinteraften. God hækling!
Opskriften:
Lav 14 LM
Række 1: Spring over den første LM og FM i nr 2 LM. Fortsæt rækken ud med 1 FM I hver LM. Slut af med 1 LM og vend (13)
Række 2: Spring over den første M og BMFM i hver M rækken ud. Slut af med 1 LM og vend
Gentag række 2 indtil du har 17 rækker eller indtil den passer om dit håndled
Bryd garnet og hæft.
Fold din hæklede firkant og sy kanten sammen indtil du har syet 3 cm. Bryd garnet og hæft.
Sy på samme måde 3 cm I den anden ende og efterlad derved et hul til tommeltotten i midten.
Bryd garnet og hæft.
Vend nu den færdige pulsvarmer om så den vender med retsiden udad og du er færdig. Lav endnu én og du har en til hver hånd.
Jeg håber at resultatet blev helt fantastisk.
Vibeke.